Release Information
Instruktør: Albert Brooks
Verdenspremiere: 15. december 2005
Spilletid: 98 min.

Anmeldelse
(Selv)censur kan ofte lede til højst irrationelle beslutninger. Således ville Sony Pictures af frygt for at fornærme den muslimske verden ikke udsende filmen Looking for Comedy in the Muslim World under den fulde titel, men ville have, at den blot skulle hedde Looking for Comedy. Og det på trods af at Sony hvert år producerer adskillige film om sex og vold, der må siges at være langt mere uforenelige med Islam end en i virkeligheden uskyldig komedie om kulturelle forskelligheder. Albert Brooks, der både har instrueret, skrevet manuskript og spiller hovedrollen, ville heller ikke acceptere ændringen, og efter længere forhandlinger endte det med, at det i stedet blev Warner Independent Pictures, der udsendte filmen.

Looking for Comedy in the Muslim World tager sin begyndelse, da hovedpersonen Albert Brooks (det hedder han også i filmen) bliver ringet op af den amerikanske regering, der vil have ham til at rejse til Indien og Pakistan for at finde ud af, hvad der får muslimer til at grine. Formålet er at opnå en bedre forståelse af den muslimske verden, og stolt af at være blevet udvalgt til den vigtige opgave drager Brooks sammen med to embedsmænd af sted.

Velankommet til Delhi i Indien går det imidlertid op for Brooks, at han ikke rigtigt ved, hvordan han skal gribe projektet an. Derfor begynder han at stoppe tilfældige forbipasserende i gaderne og stille dem det meget åbne spørgsmål: ”What makes you laugh?”. De høflige indere forsøger pænt at svare, men som man kunne forvente, så kommer der ingen brugbare besvarelser ud af anstrengelserne. 

Brooks gør i filmen sig selv til symbol på den velmenende, men også klodsede vesterlænding, der har svært ved at begå sig i fremmede kulturer. Han tegner et portræt af sig selv som en usikker og forkælet skuespiller, der i virkeligheden er mest bekymret om, hvorvidt den amerikanske regering forvekslede ham med Mel Brooks, da de tilbød ham jobbet.

De sarkastiske kommentarer som Brooks kommer med, kan inderne ikke forstå, og filmen gør tykt grin med deres naive reaktioner. Der er ikke nogen, der går ramt forbi, og en iraner, der bliver fortalt, at han ikke ved noget om komik, reagerer fornærmet med ordene ”jeg var den sjoveste til bombe-træning”.  

Selvom Brooks spiller en på papiret selvbiografisk person, så løfter han sig i kraft af sin rolle som manuskriptforfatter også op over de ofte ikke særlige kløgtige betragtninger om den muslimske verden, som han i filmen kommer med. Så selvom han udstiller sig selv som den dumme, uforstående amerikaner, så spiller han samtidig en underlig dobbeltrolle som sin egen djævlens advokat.

Flere af filmens jokes er ret letkøbte, og man kan anklage Brooks for at gøre sig morsom på bekostning af den uvidenhed, som ham med filmen netop forsøger at gøre op med. En sidehistorie om den pakistanske og indiske regering, der er meget bekymret over efterretninger, der kunne indikere, at Brooks i virkeligheden er undercover agent, virker ret malplaceret, og kommer aldrig til at hænge sammen med resten af filmen. 

Albert Brooks finder aldrig den komik, han leder efter, og det er også hele Brooks’s pointe med filmen; Nutidens konflikter er et resultat manglende forståelse mellem kulturer og religioner. Det er således egentligt ikke noget særligt kontroversielt budskab, som Brooks med Looking for Comedy in the Muslim World forsøger at sælge, men i en verden stadig præget af begivenhederne efter 11. september er det prisværdigt at se film, der forsøger at angribe konflikterne fra en humoristisk vinkel. Ubetinget vellykket er resultatet bestemt ikke, men filmen er til gengæld hamrende morsom, og de fem stjerner er så afgjort for underholdningsværdien og ikke filmens politiske analyse. 

Karakter Film:

back